KURV
Du er kun {{ ssTotalPrice }} fra fri fragt!

Wuhuu! du har fået fri fragt

Praktisk info -

Hvem har flyttet mit telt!

De fleste kender til det virvar af telte der findes på en festivalplads. Tusindvis af telte som står klods op af hinanden i et stort kaos, og uden nogen form for afgræsninger eller noget der ligner. Der er ingen orden, og alt ser ud som om det bare er smidt lige der hvor der var plads. Det giver mange udfordringer for festivalgæsterne, særligt når musikken er stoppet, og det er tid til at finde sin sovepose.

Festivalbrandert og store udfordringer
Efter en lang og hård dag med masser af sol, hygge og lidt mere alkohol end normalt, så har mange ikke lige de samme reflekser, balance og evner som de er vant til. Det går lidt langsommere – måske lidt vaklende og famlende, når scenerne forlades efter at musikken er stoppet - midt om natten og i bælravende mørke. Og hvor er så teltet? Det som du slog op for bare 14 timer siden – sammen med gutterne, og hvor er de henne? Nu hvor du virkelig har brug for støtte og en ledsager eller hjælper.

Når teltet er blevet væk
Hvad gør du så, når dit telt er blevet flyttet – eller du ikke lige kan huske hvor det er parkeret? De fleste vandrer nok rundt den halve nat uden succes, men den kloge leder ikke efter sit eget telt, men én der vil dele sit. Andre ville begynde at lede efter informationen, for at få hjælp til at finde det, men det er spild af tid, for de har heller ikke et begreb om, hvem der bor hvor.

Den smarte løsning
Den smarte har allerede ved opsætningen af teltet på festivalpladsen, overvejet eller forberedt sig på, at det kunne give udfordringer sidst på aftenen. Derfor har vedkommende markeret stedet på sin GPS på smartphonen, og får inden for cirka 10 – 15 meter en fornemmelse af positionen. Det er den samme, som også har markeret sit telt med et til flere forskellige farver knæklys, og så bliver det lige til at finde. Det kan lyde kedeligt, men det er effektivt.

Holde ud til den lyse morgen
Mange venter bare med at lede efter teltet, og fortsætter festen sammen med andre i samme situation. De finder et gruppe at sætte sig sammen med, og så bliver der sunget og festet videre. Det er derfor at de fleste først går i seng, når solen står op tidligt om morgenen. På den måde undgår de også morgenkøen ved badeområderne.

Den kærlige…
En tredje og helt anderledes løsning kunne være den samme som dine venner måske også har fundet på – fordi de i lige så høj grad som dig, har nydt flaskernes klirren og de tørstslukkende drikke hele den lange dag og aften. Nemlig at finde én og lægge sig ved siden af, som godt kunne finde sit telt, og som måske kunne byde på en godnatdrink.

Alternativ nødløsning
Den absolut sidste nødløsning er bare at finde et ledigt telt, hvor ejeren præcis som dig, heller ikke har kunnet huske adressen. Men det kan gå begge veje. Enten finder vedkommende sit telt og dig flydende, og du ryger på porten. Eller også passer du helt perfekt som varmepude i den lidt kølige nat – og så kan intet være mere perfekt.

Konklusionen må være, at du ikke skal fortvivle, når alt håb er ude. Der findes altid løsninger, og selv om det giver konsekvenser, så kan det gå mange veje, når du er på festival.


Skriv en kommentar