KURV
Du er kun {{ ssTotalPrice }} fra fri fragt!

Wuhuu! du har fået fri fragt

Handelsbetingelser

Generelt 
Festivalkits ApS
Romlehøjvej 5
8560 Kolind
CVR: 39505673


Kontakt:
Kundeservice@festivalkits.dk


Samtlige priser på Festivalkits er inklusiv 25% moms og angivet i danske kroner. Der pålægges ikke yderligere gebyrer ved brug af betalingskort.

Når ordren er afgivet
Straks efter ordreafgivelsen vil du modtage en ordrebekræftelse per e-mail. Denne mail fungerer som faktura/købsbevis. En ny email vil blive afsendt når din pakke er pakket og afsendt.

Fragt og levering
Hos FestivalKits.dk benytter vi GLS og Bring til al form for levering. Fragtprisen er fast og ligger på 39 kr. Prisen er uden omdeling - der kan dog betales 20 kr. ekstra for omdeling direkte til døren. Alle forsendelser er inkl. forsikring og track and trace så pakken kan spores hele vejen. Leveringstiden er kun 1-2 dage. medmindre der er tale om en forudbestilling.
Er ordren ikke modtaget inden for 2 hverdage, skriv da til Kundeservice@Festivalkits.dk

Betaling og persondatapolitik
Hos FestivalKits går vi meget op i at føre kunden sikrest muligt igennem betalingsprocessen, derfor bruger vi også en "SSL" krypteret forbindelse hvilket betyder at samtlige data transmiteres sikkert igennem vores betalingsgateway. FestivalKits har på intet tidspunkt adgang til disse oplysninger.

Som registreret hos Festivalkits ApS, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven ret til at få slettet, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: kundeservice@festivalkits.dk
Festivalkits videregiver ikke data til 3. mand

Beløbet hæves først på dit kort når varen sendes - med mindre der er tale om en forudbestilling

Reklamation
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb. 

Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. 

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. 

Varen sendes til:
Romlehøjvej 5
8560 Kolind

Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.


Returvarer
Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret.

Vi har tilbyder dog også udbetaling til gavekort de første 50 dage.

Fortrydelsesfristen udløber altså 14dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis. 

Du skal inden 14dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives via kundeservice@festivalkits.dk - I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.                                   

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 50 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Varen sendes til:

Romlehøjvej 5
8560 Kolind

Du kan læse meget mere på vores returside

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. 

Copyright
Alt indhold på hjemmesiden er ejet af FestivalKits, misbrug vil medføre bøde samt politianmeldelse. 

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret 4. januar 2019