Hygiejne
Festivalhygiejne – hold dig ren og nydelig
Festivaler er kendt for at være beskidte og uhygiejniske, men sådan behøver det slet ikke at være. På denne side finder du et bredt udvalg af hygiejneprodukter og tilbehør, som gør festivaloplevelsen en anelse mere renlig. Har du planer om at score en fra det modsatte køn, øger du ikke ligefrem dine chancer ved at lugte af og ligne en, der ikke har været i bad eller vasket hænder i flere dage – uanset om du er dreng eller pige. Gør dig selv og dine medfestivalgængere en tjeneste ved at investere et par håndører i hygiejneprodukterne her fra siden.
Gå ikke ned på hygiejne
En del af charmen ved at være på festival er uden tvivl den stemning, der indfinder sig efter et par dage, hvor makeuppen måske ikke sidder helt perfekt, og hvor håret godt kunne trænge til en skyller eller to. Der er bare noget helt særligt over at feste i disse omgivelser, men dette betyder ikke, at du helt og aldeles skal droppe den basale hygiejne – det forholder sig nærmest omvendt. Det er trods alt de færreste, der synes om alt for lange negle, en superdårlig ånde eller møgbeskidte og ildelugtende hænder.
Derfor har vi hos Festivalkits.dk samlet et væld af hygiejneprodukter på denne side, som vi på alle måder anbefaler, at du medbringer til den næste festival. Vi har alt fra håndsprit til tandbørster, så du ikke ender med at skræmme ham den søde eller hende den pæne væk. Vi tilbyder også praktiske og diskrete kondomer, så du/I altid er på den sikre side.
Gør mor og far glade, og køb dine hygiejneprodukter hos Festivalkits.dk. Vi har presset priserne i bund, så du har råd til mere af alt det sjove, der gør din festivaloplevelse til noget helt særligt.